Hos FFU ved vi, at ingen familier er ens. Derfor tager vores familieindsatser udgangspunkt i den enkelte families situation, ressourcer og behov.
Vi arbejder tæt sammen med familien og de relevante fagpersoner omkring barnet eller den unge. Målet er at skabe positive og varige forandringer gennem en indsats, der giver mening i familiens hverdag.
Relation, tillid og tydelighed er centrale elementer i vores arbejde. Vi har fokus på både familiens aktuelle udfordringer og de ressourcer, der allerede er til stede og kan bygges videre på.
Et godt forløb kræver både den rette faglighed og den rette relation. Derfor lægger vi vægt på at skabe et godt match mellem familien, medarbejderen og den konkrete opgave.
Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i de opstillede mål og følges løbende gennem dialog, dokumentation og opfølgning. På den måde kan indsatsen justeres i takt med familiens udvikling og ændrede behov.
Vi prioriterer samtidig et tæt og gennemsigtigt samarbejde med myndighed og øvrige relevante fagpersoner, så der er en fælles retning omkring familien.
Familiebehandling
Målrettede familieforløb med fokus på relationer, samspil, trivsel og positive forandringer i familien.
Praktisk pædagogisk støtte
Støtte til at skabe struktur, rutiner og større overskuelighed i familiens hverdag.
Støttet og overvåget samvær
Støtte omkring samværet mellem barn og forælder med fokus på barnets trivsel, tryghed og relationen mellem parterne.
Forældrestøtte
Individuel støtte og vejledning med fokus på forældrerollen, familiens ressourcer og barnets eller den unges behov.
Tidligt forebyggende indsatser
En målrettet indsats med fokus på at styrke familiens ressourcer og forebygge, at udfordringer udvikler sig yderligere.
Komplekse familieindsatser
Fleksible og individuelt tilrettelagte forløb til familier med komplekse problemstillinger og behov for en mere omfattende socialfaglig indsats.





+45 42727175
kontakt@ffunge.dk